Bliv plejefamilie:


Som plejefamilie for Nordjyllands Hittekilling.dk indgår man i et stærkt team af andre plejefamilier og foreningens bestyrelse. Man står altså aldrig på noget tidspunkt alene, men har altid mulighed for at sparre med de andre familier, modtage rådgivning og information fra bestyrelsen samt etablere kontakt til en dyrlæge.


Nordjyllands Hittekilling.dk er en seriøs forening, der har dyrevelfærd, jura og etik i højsæde, hvorfor en række retningslinjer for foreningens plejefamilier er blevet opstillet, som en plejefamilie skal imødekomme.


Plejefamilier er fritaget for det årlige kontingent på kr. 200,-


Når man er plejefamilie for Nordjyllands Hittekilling.dk, forpligter foreningen sig til:


  • At stå til rådighed med råd og vejledning om killingernes pasning og trivsel.
  • At stille konsulenter til rådighed, som gennem hjemmebesøg giver plejefamilien personlig rådgivning.
  • Betale for hittekillingernes neutralisering, første vaccine og øremærkning.
  • Betale for aftalte dyrlægebesøg.
  • Levere, eller efter særlig aftale betale for killingernes basisfoder til de er 12 uger.


Har ovenstående vakt din interesse for at blive en del af Nordjyllands Hittekilling.dk’s stærke team af plejefamilier i kampen mod de nordjyske hittekillingers kummerlige kår,  send da en mail til kontakt@nordjyllandshittekilling.dk og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.


Du kan også skrive til os direkte her fra hjemmesiden ved at klikke på HER

Seneste opdatering:

03-02-2019 kl. 19:35

Del gerne denne side på Facebook

Kontakt:

Telefon: 31 16 62 51

Mail: kontakt@nordjyllandshittekilling.dk